Brænderøg
LOB - Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening
Header

Her vises nyheder frigivet indenfor det seneste år. Se alternativt alle nyheder (siden 2010) i kort oversigts-form.

Miljøstyrelsen markedsfører forurenende teknologier for brændeovnsbranchen
03-12-2016

LOB har i en skrivelse til Miljøstyrelsen den 14. november 2016 protesteret mod at Miljøstyrelsen gennem en konkurrence på styrelsens hjemmeside promoverer brændeovnsteknologien under logoet renrøg.dk.

LOB finder det stærkt beklageligt at Miljøstyrelsen ved brugen af "renrøg" logoet og anprisningen af nye brændeovne giver forbrugerne indtryk af at brændeovnsbranchen har løst forureningsproblematikken. Dette på trods af at der ikke på en tilstrækkelig alsidig måde er dokumentation for branchens påstande om glimrende fremskridt.

Det er ikke indtil videre dokumenteret at nye brændeovne udleder

  • mindre kvælstofilter (kendt fra Folkevognsskandalen)
  • færre nanopartikler (der øger dødeligheden)
  • mindre af miljøgiften dioxin (kendt fra affaldsforbrænding)

Læs LOBs protest her.
"Dagens partikeltal" aktiv igen.
30-10-2016

Så er dagens partikeltal tilgængelige igen på

Brænderøg.dk - dagens partikeltal

Data leveres af LOB's egen partikeltæller der p.t. er sat op hos et LOB-medlem i Brønshøj.

Ventilation og træfyringsanlæg
03-07-2016

Kender I lugten af røg i stuen? - Det gør rigtig mange danskere, uden at de selv har en brændeovn eller lignende.

Ventilationsanlæg og brændeovne konkurrerer om ilten i udeluften. Uden ilt kan man ikke opnå formålet med anlæggene. Som bekendt skal ventilationsanlæg skaffe beboere ilt til indånding, og brændeovne skal skaffe beboere varme gennem iltforbrugende forbrænding. De nye byggenormer med tæt isolering lægger op til, at der er ventilationsanlæg i bygningerne. Fordi anlæggene er konkurrerende systemer, kræver udviklingen statslig regulering. Heldigvis har Miljøstyrelsen med deres nye brændeovnsvejledning fra 2016 (s. 21) opfattet dette som en risiko for væsentlig forurening ved brænderøg, der gør at kommunerne må skride ind:

"En særlig problemstilling er bebyggelse, hvor naboen til et fyringsanlæg har et automatisk ventilationsanlæg (eksempelvis Genvex, Nilan, Duka). Her er der risiko for, at ventilationsanlægget suger røgen ind i huset og fordeler røgen i samtlige rum og dermed særlig risiko for, at røgen giver anledning til gener. Ved vurderingen af forureningens væsentlighed vil der i dette tilfælde kunne lægges vægt på hensynet til, at naboen oplever generne fra brænderøgen indendørs, hvilket kan udgøre en særlig begrænsning i hans/hendes anvendelse af sin ejendom."

http://braendefyringsportalen.dk/media/168332/vejledning_braendefyring_maj2016.pdf

Klagesager i kommunerne
26-06-2016

(Brændeovnsvejledningen 2016, 2.del)

Vejledningen beskriver blandt andet forløbet af en klagesag. Der er naturligvis stor forskel på klagesager, og på hvor længe det varer, fra kommunen modtager klagen, og til klagen bliver afsluttet, eller der bliver rejst en ny klagesag. De syv sagsbehandlingsskridt er følgende:

  1. Kommunen modtager en klage over brænderøg.
  2. Kommunen indsamler oplysninger om sagen.
  3. Kommunen henvender sig til fyringsanlæggets ejer.
  4. Kommunen gennemfører et tilsynsbesøg.
  5. Kommunen foretager et opfølgende tilsynsbesøg.
  6. Kommunen træffer afgørelse i sagen.
  7. Evt. Klageren indgiver en ny klage over røggener.

Kilde: Vejledning om regulering af luftforurening fra brændefyring (Miljøstyrelsen, maj 2016), side 66 - 74.

Læs flere detaljer her.
Godt nyt fra Miljøstyrelsen
18-06-2016

To udbud om målinger af emissioner fra brændeovne

I forgårs den 16. juni 2016 annoncerede Miljøstyrelsen to udbud om målinger af emissioner fra brændeovne. Resultater af undersøgelserne skal foreligge til maj 2017.

Det ene udbudsbrev om laboratoriemålinger fortæller, at Miljøstyrelsen bla. vil have testet hypotesen bag tidligere dioxinmålinger i laboratoriet og i Gundsømagle, om "at forskellen i udslippet af dioxin fra brændeovn til brændeovn skyldes forskelle i anvendt brændsel".
http://udbud.dk/Pages/Tenders/ShowTender?tenderid=31037

Det andet udbudsbrev beskriver et projekt med målinger af brændeovnsudslip hos ovnejere. Som i Gundsømagle 2003-04 skal udslip af PM2,5, PAH og dioxin måles for blandt andet at få be- eller afkræftet, at de moderne ovne har de samme lavere emissionsudledninger ude i virkeligheden, som i testmiljøet.
http://udbud.dk/Pages/Tenders/ShowTender?tenderid=31038

Vejledning til Brændeovnsbekendtgørelsen
05-06-2016

Den 25. maj 2016 offentliggjorde Miljøstyrelsen en vejledning til brændeovnsbekendtgørelsen. Den er elektronisk og kan findes på http://braendefyringsportalen.dk/media/168332/ vejledning_braendefyring_maj2016.pdf.

De ialt 80 sider, som uddyber reglerne om brug af brændeovne, brændekedler, træpillefyr og mindre, biomassefyrede fjernvarmeanlæg (med en kapacitet på mindre end 1MW), er især beregnet til kommunale sagsbehandlere ved klager over brænderøg. Men sammen med vejledningen præsenterer Miljøstyrelsen også en portal om brændefyring, der giver gode råd til os andre, dvs. ejere af træfyringsanlæg, naboer til brændeovne mfl...

Se www.brændefyringsportalen.dk.

Iøvrigt fremkommer vejledningen med nye oplysninger om antallet af små fastbrændselsanlæg:

  • ca. 750.000 brændeovne
  • ca. 71.500 brændekedler (manuelt fyrede)
  • ca. 10.000 halmfyr
  • ca. 175.000 pillefyr og -ovne
  • IALT ca. 1.006.500 små fastbrændselsanlæg

Det er heller ikke kendt i detaljer, hvor mange automatisk fyrede brændekedler, masseovne, historiske ovne etc. der er i Danmark. Derfor er en regulær geografisk kortlægning af alle små fastbrændselsanlæg tiltrængt.

PS. I senere opslag vil vi se mere kritisk på vejledning og portal. scd

"Den svenske doktordisputats fra 2009"
29-05-2016

I forbindelse med det godt besøgte folkemøde Det Fælles Bedste i Hvalsø, Lejre Kommune, den 22. - 24. april 2016 blev LOB sammen med Det Økologiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd angrebet for at være manipulerende. Angrebet kom fra Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB), som var medarrangør af Det Fælles Bedste.

I en artikel i deres reklameskrift LØB’s Focus B står der bla. under overskriften "Debat om brændefyring misbruger folkesundheden på bekostning af miljøet": "Allerede i 2010 var der redegørelse for, at fakta var fremstillet manipulerende i DØRs og LOBs kampagner, som det fremgår af "Ingeniøren" d. 19. marts 2010." Her henviser artiklen til en gæsteblog af masseovnsbygger Lars Helbro.

Vi er naturligvis lodret uenige i anklagen. Man kan læse mere om sagen her.

Kontant-udsendelsen "Monsteret i børneværelset" på DR1, d. 5. maj 2016
08-05-2016

Solveig Dupont har på vegne af LOB sendt følgende mail som opfølgning på DR's Kontant-udsendelse d. 5. maj:

Kære Jakob Illeborg, Kontant

Tak for en god udsendelse om sundhedsfarerne ved partikelforurening i hjemmene. Det blev vist klart for alle, at forbrændingspartikler er dårligt for helbredet; ikke mindst for vore børn.

En vigtig betingelse for udluftning af boligen er imidlertid, at der er ren luft udenfor! I områder med stor brændeovnstæthed eller en brænde- eller pillekedel i nærheden er dette desværre ren utopi. Det er netop det problem, som giver vore medlemmer i Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening størst hovedbrud. - Kommunerne har ansvaret, men får sjældent løst problemet.

På det seneste har Lejre Kommune vedtaget en Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune, der åbner op for en mere resultatorienteret indsats mod brænderøgsgener.
http://www.lejre.dk/media/2260247/Forskrift-for-braendeovne-2016.pdf

Forøvrigt offentliggjorde Nationalt Center for Miljø og Energi en kronik i onsdags (4.5) om luftforurening i Danmark. Overskriften var "DCE- KRONIKKEN: UDVIKLINGEN I LUFTKVALITET I DANMARK – MYTER, FAKTA OG PERSPEKTIVER." Videre skrev DCE, at "luftforurening fylder meget i danskernes bevidsthed. Og med god grund: 4000 for tidlige dødsfald og samfundsudgifter på op mod 30 milliarder kroner om året er prisen for den menneskeskabte luftforurening alene i Danmark." Kronikken sammenfatter de vigtigste aspekter om luftforurening og de helbredsmæssige aspekter ved denne.
http://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/dce-kronikken-udviklingen-i- luftkvalitet-i-danmark-myter-fakta-og-perspektiver/

I en stikprøveundersøgelse om boligmiljø i 2013 fra Statens Institut for Folkesundhed, tilkendegav 9% svarende til ca. 500.000 mennesker, at de følte sig generet af brænderøg i deres boligmiljø.
http://www.si-folkesundhed.dk/upload/rapport._boligmiljø.pdf

Jeg håber, at ovenstående kan inspirere til en ny udsendelse om emnet.

Med venlig hilsen
Solveig Czeskleba-Dupont
Cand.scient. og miljøkonsulent
Medlem af bestyrelsen for
LOB-Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening
Telf. 46408883
Adresse: Hyldebjerg 25, 4330 Hvalsø

Afgift på træfyring
08-03-2016

I en ny rapport fra det Miljøøkonomiske råd Økonomi og Miljø 2016 fra 1. marts 2016 anbefaler vismændene, at der lægges differentieret afgift på brændefyring.

Forslaget lyder:

"Ved en differentieret afgift menes, at der pålægges en afgift pr. time ovnen er i brug, som afspejler de eksterne helbredsomkostninger ved normalt brug. Det antages, at der kan sættes en temperaturmåler i skorstenen, som kan måle, hvor mange timer brændeovnen er i brug. Helbredsomkostningerne og dermed afgifterne afhænger af ovnens type (emissionsfaktor) og geografiske placering. En sådan differentieret afgift på brugen af brændeovne vil både give incitament til at fyre mindre og til at udskifte en gammel brændeovn med en nyere eller eventuelt helt ophøre med at have brændeovn." (s. 146 i rapporten)

LOB støtter dette forslag, da det direkte understøtter princippet om at "forureneren betaler".

Læs mere om afgiften her.
Er Danmark et civiliseret samfund?
20-02-2016

"I et civiliseret samfund sættes der grænser for den enkeltes frihed med det formål at beskytte andre borgere og almenvellet. Det er indbegrebet af civilisation, at når to gruppers frihed gensidigt udelukker hinanden, har friheden til ikke at blive skadet af andre forrang. Færdselslove, bestemmelser om miljøzoner og regulering af luftfart er eksempler på den prioritering. Stort set al lovgivning, der gør det muligt for et frit samfund at hæve sig op over kaos, anarki og barbari, bygger faktisk på en lignende tankegang."

Sådan skriver Dr. Brian Moench, Utah Physicians for a Healthy Environment. Han sammenligner luftforurening fra brænderøg i byerne med passiv tobaksrygning. "Et ildsted, hvor der brændes ca. 4,5 kg træ pr. time, vil udsende lige så meget PAH som 6.000 pakker cigaretter. Ingen ved deres fulde fem, selv ikke rygere, vil vel mene, at det er en god idé at sidde foran 6.000 pakker ulmende cigaretter en hyggelig vinteraften."

Læs Dr. Brian Moenchs artikel her.

“Danskerne er trætte af naboens brændeovne”
08-02-2016

Sådan skrev Jyllandsposten den 03.02.2016 på baggrund af et opslag på Bolius’ hjemmeside. Det var resultatet af en interviewundersøgelse, som Bolius havde fået gennemført i slutningen af 2015. Resultatet kan ikke overraske, når Danmark er et af de lande i Verden, som ifølge Miljøstyrelsen har flest fyringsanlæg pr. indbygger. Samtidig har flertallet af husstande hverken brændeovn eller -kedel og vil formodentlig helst være fri for luftforurening fra såvel brændeovne som biler.

Røgluft fra træfyring er stærkt sundhedsskadelig, og derfor advarer Verdenssundhedsorganisationen WHO mod den voksende anvendelse af brænde og træpiller til opvarmning i Europa og Nordamerika. (Læs mere her http://www.braenderoeg.dk/news.php?id=71)

I Jyllandsposten blev miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen citeret for at sige: “Jeg vil ikke stjæle hyggen ud af stuen, og danskerne skal fortsat kunne tænde op derhjemme.” Hun har indført en skrotordning, der samtidig anbefaler køb af nye svanemærkede ovne. Men det vil desværre ikke mindske røggenerne i boligområder væsentligt de første mange år. Dels forurener svanemærkede ovne måske mindre med PM2,5 end de ældre ovne, men mere med både PM0,1 (nanopartikler), NOxer og dioxin, og dels vil det med den nuværende politik tage mange år at få udskiftet ældre ovne med andre opvarmningsformer. (Læs mere her: http://www.braenderoeg.dk/news.php?id=74)

I forhold til at skaffe ren luft vil kun en omstilling til røgfrie opvarmningsformer kunne løse problemet.

Røg på sygehus
30-01-2016

I Roskilde Avis den 26.1.2016 kunne man læse nedenstående:

LOB ringede til Roskilde Beredskab den 29. januar og talte med indsatslederen om sagen. Beredskabet havde endnu ikke fundet årsagen til røggenerne på Hæmatologisk Ambulatorium. Men jeg kunne fortælle ham, at da jeg lå på samme ambulatorium i februar måned for to år siden, havde jeg også oplevet (brænde)røg.

Rundt om ambulatoriet ligger villaerne tæt, og i stille vejr fyres der livligt om aftenerne og weekenderne. Roskildes byråd bør kigge nærmere på den sag. Det kan da ikke være sundt for de ansatte og patienter på Hæmatologisk Ambulatorium med brænderøg og helt billigt er sådan en større udrykning heller ikke for kommunen. - Man kunne indføre en no-burn-zone rundt om sygehuset i stille vejr.

Solveig Czeskleba-Dupont (webredaktør)

Høringssvar
21-01-2016

LOB har udarbejdet et høringssvar til Miljøstyrelsens Udkast til Vejledning om regulering af luftforurening fra brændefyring (se forrige nyhed fra 4. januar)

Høringssvaret er sendt til Miljøstyrelsen og kan downloades her.

Vejledning til kommunerne - brænderøgsgener
04-01-2016

(Kommentar til Miljøstyrelsens Udkast til Vejledning om regulering af luftforurening fra brændefyring https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59088)

Hensigten med den kommende vejledning til kommunerne er blandt andet at “medvirke til at der bliver færre og mindre alvorlige gener og helbredseffekter i boligområder med mange brændeovne”, skriver Miljøstyrelsen.

For LOB er det skuffende, at det ikke er et hovedformål med vejledningen at forbedre luftkvaliteten over hele landet. Vi minder om, hvad vi tidligere har fortalt om røggener på landsplan. Ca. 500.000 mennesker har oplevet lugtgener fra brændeovne i deres boligområde. (Se www.brænderøg.dk, nyheder fra d. 15.10.2015)

I San Franciscoområdet er SPAR PÅ LUFTEN-kampagnen centralt placeret i områdets luftforureningspolitik. Se http://www.sparetheair.org/make-a-difference/get-the-facts#05.

Som akutte helbredseffekter peger Miljøstyrelsen i San Francisco på:

Forværring af hjertekar- og vejrtrækningssygdomme

Øget stress på hjerte og lunger, der bevirker, at de må arbejde stærkere for at forsyne kroppen med ilt

Ødelagte celler i åndedrætssystemet

Skader i de dybere dele af lungerne, selv efter at symptomer som hoste eller øm hals er forsvundet

Forpustethed, brystsmerter, tør hals, hovedpine, kvalme

Øget respons på allergener og partikler

Øjenirritation

Reduceret modstand mod infektion, øget træthed, svækket atletisk performance

Følgende befolkningsgrupper bliver fremhævet som særligt sårbare over for luftforurening:

Personer med hjerte- eller lungesygdomme

Personer med vejrtrækningsproblemer så som astma og KOL

Gravide kvinder

Personer med udendørs arbejde

Børn under 14 år, hvis lunger stadigvæk er under udvikling

Ældre mennesker, hvis immunsystem er svækket

Sportsfolk, som træner kraftigt udendørs

Konklusion: Selv når man kun ser på de akutte helbredseffekter - og ikke de ligeså alvorlige kroniske - er brænderøg et problem for folkesundheden.

Helbredseffekter ved ultrafine partikler - Nanopartikler, del 3
29-12-2015

Ultrafine partikler - Hvorfor kan de være skadelige?

Inspireret af en dansk rapport Nanopartikler i arbejdsmiljøet fra 2010, s. 19 og en amerikansk rapport Understanding the Health Effects of Ambient Ultrafine Particles fra 2013, s. 38 har vi tegnet nedenstående diagram, som viser ultrafine partiklers mulige (hypotetiske) transportveje i kroppen fra de øvre luftveje til hjernen og til åndedræts- og hjertekarsystemerne.

De ultrafine partikler (nanopartikler) kan trænge ind i kroppen gennem luftvejene, gennem huden og gennem spiserøret, men forskere vurderer, at den vigtigste transportvej er gennem luftvejene, endda direkte gennem påvirkning af hjernen via lugtvejene. Dette er først blevet kendt i de seneste år, men bør nu være en del af den viden ud fra hvilken miljømyndighederne regulere brugen af brænde- og træpille-ovne.

Kilder:

Partikler i brænderøg - Nanopartikler, del 2
19-12-2015

I en rapport om helbredseffekter fra forbrændingspartikler har Klippel og Nussbaumer fremlagt nedenstående figur. Figuren er vigtig, fordi den viser resultater fra målinger på en brændeovn under forskellige fyringsforløb. Den vandrette akse angiver partiklernes diameter og den lodrette akse partiklernes antal pr. cm3 røgluft. Ved optimal fyring er langt de fleste røgpartikler af nanostørrelse, dvs. deres diameter er mindre end 0,1 µm. Ved dårligere fyring er partiklernes diameter større.

De mindste partikler - mindre end 0,1µm i diameter - bliver kaldt for nanopartikler (eller ultrafine partikler).

Brænderøgens partikelantal pr. cm3 fordelt efter størrelse ved god, normal og dårlig drift og samlet masse i mg/m3

Partiklernes masse i mg/m3 for et helt fyringsforløb er størst, når fyringen foregår under dårlige betingelser. Derfor satser myndighederne på at reducere partikelmassen ved at forbedre disse betingelser, men det løser ikke problemet med nanopartikler i røgen ved optimal fyring og de derved forbundne sundhedsriscisi. - Ved gode fyringsbetingelser udledes færre tjærestoffer og større partikler. Men andre undersøgelser har vist, at der også udledes flere NOxer og dioxiner.

Moderniseringsstrategien, der satser på brændeovne med forbedret træfyring, fjerner altså ikke væsentlige negative helbredseffekter i boliger.

Kilder:

Nanopartikler versus ultrafine partikler - Nanopartikler, del 1
13-12-2015

I faglitteraturen støder man på både nanopartikler og ultrafine partikler. Forfatterne i DCEs rapporter benytter begrebet ultrafine partikler om de mindste målelige partikler (se figur 2.13 nedenfor) og konstaterer, at de vigtigste kilder til ultrafine partikler i luften er trafik og træfyring i boliger. DCE står for Nationalt Center for Miljø og Energi. Kilde: http://dce2.au.dk/pub/SR96.pdf

Antallet af partikler pr. cm3 udeluft, målt ved gade, bybaggrund og landbaggrund

Arbejdsmiljøfolk benytter i stedet for begrebet nanopartikler for de samme partikler, dvs. partikler med en diameter mindre end 100 nm. Se http://nanosafer.i-bar.dk/media/Nanopartikler_i_arbejdsmiljoet_samlet.pdf

Nanopartikler er så små, at de enkelte partikler ikke kan ses med det blotte øje. Som illustration på størrelsesordenen kan nævnes, at bredden af et almindeligt menneskehår er ca. 100.000 nm – altså næsten tusind gang større end selv de største nanopartikler. Partiklernes ringe størrelse er med til at gøre disse partikler særligt sundhedsskadelige, fordi de kan trænge ind i kroppens celler.