Brænderøg
LOB - Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening
Header

Her vises nyheder frigivet indenfor det seneste år. Se alternativt alle nyheder (siden 2010) i kort oversigts-form.

Nyt notat om brænderøgs lugt - fra Lone Bech
16-01-2022

I 2015 kortlagde et LOB-medlem lugtgener fra brænderøg for de fleste danske kommuner, hvor der forelå data, som Solveig C.-Dupont havde fået stillet til rådighed fra en seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed ved SDU. Data bestod af %-tal for andelen af de adspurgte i Instituttets regelmæssige undersøgelse om danskernes sundhed og sygelighed, som svarede at de inden for de sidste 14 dage havde følt sig generet af lugten fra brænderøg i deres kvarter, se http://braenderoeg.dk/news.php?id=73. Læs mere om kortlægningen samt tidligere undersøgelser i Solveigs bog ’Brænderøg og helbred. Fra kilde til krop’ (II E. Boligmiljøundersøgelser).

Af de ca. 510 000 danskere, som i 2013 følte sig generet på denne måde, svarede 10%, altså godt 50 000, at de følte sig meget generet af lugten. En ny undersøgelse i 2017 gav nogenlunde samme resultat. Men hvordan skal man forstå folks lugtgener og det, at nogen føler sig mere generet end andre?

Dette spørgsmål har det tidligere LOBs æresmedlem Lone Bech nu uddybet på en meget saglig måde, som gør at hun efterlyser bedre regulering og viden. Det er ikke gjort med at Miljøstyrelsen skilter med at have et reference-laboratorium, når dette på trods af flere henvendelser ikke reagerer og andre institutioner er lammet – ikke mindst af denne passivitet fra styrelsens side.

Lones notat handler om, hvordan to væsentlige sider af problematikken spiller sammen: På den ene side menneskers forskellige sensibilitet over for lugt i almindelighed og på den anden side brænderøgs forskellige evne til at fremkalde lugtoplevelsen ved forskellige stoffers tilstedeværelse og styrke. Hun konkluderer med nærhedsprincippet: "Luftkvaliteten inklusive lugt omkring en bolig bliver aldrig bedre, end hvad de helt lokale forureningskilder tillader".

Se hele notatet her.
Høringssvar fra LOB om de nye kommunale forskrifter
10-12-2021

Aftalen af 14. september mellem regeringen og støttepartierne om at give kommunerne nye redskaber for indgreb mod brændeovnsforureningen er nu udmøntet i et nyt lovforslag der giver kommunerne større bemyndigelse mht. forskrifter for brændeovne. Kommunalbestyrelserne vil med det nye lovforslag kunne vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af fyringsanlæg i områder med fjernvarme eller individuel naturgas. Et udkast til lovforslaget har nu været ud i høring.

LOB har benyttet sig af opfordringen til at sende et høringssvar. Det kan læses her.

Udover lovforslaget i sig selv har LOB fundet det relevant at kommentere på de fyldige bemærkninger der er til lovforslaget og komme med anbefalinger til fremtidig politik på området. Se lovforslagets bemærkninger her.

Kommunerne bør kunne forbyde alle brændeovne, først i byerne
30-09-2021

Tirsdag, den 14. september sluttede langstrakte forhandlinger om regeringsudspillet 'Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling' med en aftale, hvor regeringen stort set fastholdt sit udspil fra maj måned, men nu har fået støttepartierne med til det, se teksten her.

Det er et svagt resultat angående brændeovne, når kommunerne kun skal have lov til at forbyde brændeovne fra før 2008 - og dette kun i områder med kollektiv varme.

LOB har aldrig været imponeret over kun at gribe ind mod gamle brændeovne, da man løber med halve vinde, hvis man tror, at modernisering af denne teknologi giver løsningen på luftforurenings-problemet. Det er resultatet af, at myndighederne har indsnævret bedømmelsen af forureningen til kun at handle om partikel-forureningen. Den betyder meget, men dækker ikke forureningen med de klimaskadelige sodpartikler, påpeger Rådet for Grøn Omstilling. Se Kommentarer til aftalen om ’Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling’ - Rådet for Grøn Omstilling.

LOB er enig med rådets anbefaling, når Kåre Press peger på både klima- og sundhedsskaderne og konkluderer: "Det rigtige er derfor helt at forbyde opvarmning med fast brændsel (brænde, kul m.v.) som led i den grønne omstilling. Først i byerne – senere på landsplan."

Rolf C.-Dupont har dagen inden offentliggørelsen af aftalen på et møde i Hvalsø foreslået tre trin: 1. Folketinget bør straks give kommunerne lov til at forbyde brændeovne i områder med fjernvarme eller naturgas – uanset alder! 2.Forbuddet bør dernæst udvides til alle naboskaber, hvor folk er generet af brændeovnsrøg (over 500 000 på landsplan; i Lejre 16% af befolkningen) 3.Afbrænding af skovbiomasse bringes til ophør ! Det hjælper også på biodiversiteten.

Oplægget redegør som rød tråd for, hvordan dioxin-forureningen fra brændeovne er blevet undertrykt af myndighederne - til stor skade for folkesundheden. Læs mere her.

Lov om ovnskifte ved ejerskifte træder i kraft 1. august
26-02-2021

I tema-sektionen Bolig, Energi, Klima skriver Roskilde Avis den 24.2.: "Fra april måned i år gælder en ny lov, så det i forbindelse med køb af en ny bolig ikke længere er tilladt at beholde en gammel brændeovn fra før 2003." Det er indholdet i en lov, som Folketinget vedtog i efteråret 2020.

Men, som Miljøstyrelsen skriver på sin hjemmeside den 12. februar i år: "Ny ikrafttrædelsesdato for ejerskifteordning for brændeovne. Ikrafttrædelsesdatoen for de nye regler er ændret fra 1. april til 1. august 2021. Fra den 1. august bliver boligkøbere altså forpligtet til at oplyse, om der står en gammel brændeovn fra før 2003 i den bolig, de har købt, når skødet bliver tinglyst."

Loven er altså udskudt, men den er også utilstrækkelig, som der står i lovens bemærkninger. Der skal mere til for at forhindre sundhedsskadelige effekter fra brænderøgen. Loven tager kun fat i partikelforurening, målt i vægt (PM 2,5). Det har ovnbranchen også bygget sin moderniseringsstrategi på (troen på at udskiftning af gamle ovne til nyere automatisk vil løse forureningsproblemet).

Men djævlen ligger i detaljerne: Ovnene producerer fortsat ultrafine partikler, som kun vejer lidt, men på grund af deres samlet set store overflade virker som giftdepoter, der kommer dybt ind i folks lunger og blodkredsløb.

Desuden vokser forureningen med kvælstof-ilter fra brændeovne. Som miljøforskerne har skrevet i 2015: "Generelt dannes der mere NOx ved højere forbrændingstemperaturer, hvilket er årsagen til at de moderne ovne har højere emissionsfaktorer end de gamle og nyere ovne."

Samme årsag - højere forbrændingstemperaturer end i gamle ovne - betyder desuden, at forureningen med ultragiften dioxin ligeledes vokser. Dioxin testes ikke i typegodkendelsen. Men det er gentagne gange målt, at emissionen fra brændeovne ligger over den grænseværdi, der blev indført af EU for affaldsforbrændings- og industrianlæg med høje skorstene. Brændeovnenes lave skorstene forstærker problemet da fortyndingen af røgluften dermed er langt mindre.

Allerede i 2006 krævede dioxinforskerne, at enten skulle der komme effektive filtre på brændeovnene eller også måtte de udfases. Dette blev underkendt af miljømyndighederne med henvisning til en påstået CO2-reduktion fra deres brug. Mon daværende minister Connie Hedegaard i dag er stolt af denne beslutning, der har forhindret indgreb i tide, inden ovnparken blev mangedoblet?

Genlæs høringssvaret her.
Indendørs luftforurening fra brændeovne
27-01-2021

Nyt studie fra UK viser at brændeovne forurener indeluften markant. Kamma Skov har venligst oversat så vi her kan bringe de væsentligste dele af artiklen på dansk. Den danske udgave kan findes her.

Konklusionen fra artiklen er:

Formålet med dette studie var at undersøge, i hvilket omfang der udledes PM indendørs ude i folks hjem ved brug af DEFRA-certificerede ovne. Resultaterne peger på, at PM-eksponeringen indendørs fra disse ovne ude i hjemmene er højere, når de er tændt, end når de ikke er i brug. Sammenlignet med perioder, hvor ovnen ikke bruges, var de samlede middelkoncentrationer 66.24% højere for PM2.5 og 69.49% højere for PM1. Topkoncentrationer af PM på timebasis lå ofte 250–400% højere, når deltagerne ved en enkelt ibrugtagning havde fyldt brænde på flere gange.

Resultaterne belyser også PNC (partikeltal, red.) med en gennemsnitlig time-topudledning på 9978 partikler/0.1 l ved en enkelt ibrugtagning. Disse topudledninger faldt tidsmæssigt sammen med åbning af ovndøren, hvilket viser at de forekom, når der blev fyldt mere brændsel på. Data fra udendørs partikelmålere viste, at kilden ikke var udendørs.

På grundlag af disse resultater anbefales det, at DEFRA’s forskrifter og prøvningsstandarder ændres, så de tager højde for disse retningsgivende helbredsrisici. De partikler, der udledes i hjemmet, skyldes ikke afvigelser fra normal brug, men er et direkte resultat heraf. I den virkelige verden kan en ovn nemlig ikke betjenes uden at åbne ovndøren.

Det er muligt, at ansporing gennem myndighederne kan tilskynde til at forbedre ovndesignet, så topudledningerne begrænses. I mellemtiden, eller hvis det ikke er muligt at foretage en sådan ændring, anbefales det, at nye brændeovne sælges med en helbredsadvarsel på salgsstedet, så brugerne bliver gjort opmærksomme på de retningsgivende sundhedsrisici, de udsættes for.

Den originale artikel findes her.